Vi møder verden gennem farver, lyde, dufte, smag og berøring. Samtidig mærker vi kroppens bevægelse, orienterer os i forhold til tyngdekraften og registrerer sult, tørst og åndedræt. De fem klassiske sanser er derfor en del af et større billede. På disse sider kan du undersøge både sanseindtrykkene fra omgivelserne, kroppens signaler og den indre verden af billeder, ord og forestillinger.
De fem klassiske sanser
Synssansen giver os indtryk af lys, farver, former, afstande og bevægelse. Med høresansen opfatter vi blandt andet stemmer, toner, rytmer og lydens retning. Når du betragter en sten eller lytter til et stykke musik, kan du vælge at blive ved det samme indtryk og opdage detaljer, som du først overså. Øvelserne på de enkelte sider tager udgangspunkt i sådanne almindelige situationer.
Lugtesansen registrerer dufte og indgår i den samlede oplevelse af et måltid. Smagssansen skelner blandt andet mellem sødt, surt, salt, bittert og umami, mens duft, temperatur og konsistens bidrager til madoplevelsen. Gennem følesansen mærker vi berøring, tryk, temperatur og overflader. En kop te eller et stykke frugt giver dermed flere sanser noget at undersøge på samme tid.
De 7 sanser og den 8. sans
Når man taler om de 7 sanser, suppleres de fem klassiske ofte med balance og kropssans. Balancesansen registrerer hovedets bevægelse og orientering i forhold til tyngdekraften. Kropssansen, proprioception, bidrager med oplysninger om kroppens position og bevægelse. Det er blandt andet gennem den, du kan fornemme, hvor din hånd befinder sig, mens øjnene er lukkede.
Interoception kaldes undertiden den 8. sans og handler om kroppens indre tilstand, eksempelvis sult, mæthed, tørst, puls og åndedræt. Antallet af sanser afhænger af den inddeling, man bruger, og flere sansesystemer kan opdeles yderligere. De forskellige betegnelser hjælper os med at beskrive dele af en oplevelse, som i hverdagen ofte føles samlet.
Den indre sanseverden
Du kan tænke på et kendt ansigt, genkalde en melodi eller forestille dig smagen af citron. Indre syn og indre hørelse er betegnelser for nogle af disse oplevelser. Hvor tydeligt billeder og lyde viser sig, varierer fra menneske til menneske. På siden om den indre sanseverden møder du både forestillingsevnen, den indre tale og forskellen mellem forestillede sanseindtryk og kroppens aktuelle signaler.
Ydre indtryk kan vække erindringer, følelser og tanker. En duft kan eksempelvis minde dig om et bestemt køkken, og mindet kan ledsages af billeder og en stemning. Når det ydre bliver indre beskriver dette samspil og giver øvelser, hvor du kan følge et indtryk fra sansning til personlig oplevelse.
Den 6. sans og clair-sanserne
Den 6. sans er et kulturelt og spirituelt udtryk, der ofte bruges om intuition og mavefornemmelse. Her henviser tallet til en anden sprogbrug end den biologiske inddeling i syv eller otte sanser. I spirituelle traditioner findes også clair-begreberne, hvor billeder, ord, kropslige indtryk eller en oplevelse af direkte viden fortolkes som modtaget information. På disse sider beskrives både oplevelsens form og den forståelse, der knyttes til den.
Giv sanserne opmærksomhed i hverdagen
Vane og travlhed kan gøre, at opmærksomheden hurtigt går videre fra det velkendte. Udtrykket “livets snavs” bruges her som et billede på de vaner, der kan komme til at fylde mere end selve iagttagelsen. Du kan begynde med en enkelt situation: Se efter farverne i et rum, lyt til de forskellige lag i musik, eller følg smag og konsistens gennem et måltid. Vælg det, du er nysgerrig på, og giv det nogle minutter.
Prøv også at skifte mellem ydre indtryk og indre forestilling. Betragt en genstand, læg den fra dig, og beskriv det, du kan genkalde. Se på den igen og sammenlign. Øvelserne retter sig mod opmærksomhed, skelnen og kendskab til dine egne oplevelser. Ved pludselige eller vedvarende ændringer i en sans bør du søge sundhedsfaglig vurdering.
Krystaller som materiale til sansetræning
Krystaller har farve, form, vægt, temperatur og overflade, som kan undersøges med øjne og hænder. Begynd eksempelvis med bjergkrystal, fluorit, ametyst eller rosakvarts. Beskriv først de detaljer, du kan se og mærke, og læg bagefter mærke til eventuelle minder eller associationer. Den samme sten kan dermed bruges til at undersøge både sansning, erindring og den personlige betydning, du giver en genstand.
